Books / fiction for children / roman

Cirkeline på opdagelse


Description


Billedbog. 14 historier om Cirkeline, og hvordan hun blev skabt og mødte sine venner. Til hvert kapitel foreslås en aktivitet, f.eks. regnvejrslege eller hvordan man holder fødselsdag.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Torben Bråe Olesen

2007

Bogens historier og aktiviteter kan bruges sammen med børn fra 3-4 år. Den er oplagt til brug i børnehaverne til brug med de yngste børn og selvfølgelig til oplæsning hjemme. Aktiviteterne er nok bedst med børn fra 4 år.

Illustrator har tegnet Cirkeline i billedbøgerne i næsten 40 år, og dette er den helt klassiske stil med store tydelige figurer, billeder i vekslende størrelser med meget hvidt omkring, så de står helt klare og enkle. Forfatteren til teksten, Ulla Raben, har lavet mange børnebøger og børne-tv på DR. Sproget er velfungerende og dynamisk, det veksler mellem korte beskrivelser og en del dialog. Vi får fx de to vers af sangen om haletudserne, "Bim Bam Busse", som indledning til et afsnit om små dyr. Satsen er stor og tydelig.

Sammenlignes bedst med de øvrige bøger om Cirkeline. Nye fans af Cirkeline kan begynde her, og de, der kender hende, vil også blive rigtig glade for denne bog i mindre portioner af gangen. Aktivitetsforslagene knytter bånd til børnenes dagligdag og virkelighed. God forside, men lidt omstændelig bagsidetekst.

Mange små børn vil sikkert hvine af fryd over Cirkeline og hendes venner, og det med god ret. Universet, billederne og hele menneskesynet er meget dansk, og det er muligt for mange børn og voksne at genkende sig selv i Cirkeline eller hendes venner, men det bliver aldrig tuttenuttet eller ligegyldigt. Cirkeline lærer os, at der kan være stor rummelighed i små skabninger, om de er børn eller tegnerens lille fantasi.