Cirkus Ildebrand er en folkekomedie for børn, der ønsker at underholde kvikt og uforpligtende i de 80 minutter, som filmen spiller.
Sara, Maria og Morten leger cirkus, men legen standser brat, da Frank og Stoffer, to anløbne entreprenører beordrer dem bort fra deres værested. Her skal der nemlig spekuleres i byggeri, og som om det ikke var nok, skal også den excentriske Mirabellas gamle brandstation rives ned for at bane vej for det såkaldte fremskridt. Børnene elsker at lege hos Mirabella, men Frank og Stoffer skyer ingen midler for at nå deres mål. Børnene må derfor fremvise både snilde og mod for at redde brandstationen, så de til sidst endelig kan opføre deres cirkusnummer.
Den filmisk autodidakte Claus Bjerre debuterede i 1995 med denne folkekomedie i børnehøjde, der genbruger en formel fra 1970'ernes børnefilm og -tv: Ondsindede voksne vil stjæle børnenes legesteder for ussel mammon og egen vindings skyld. Selv om folkekomediegenren med hovedværker som filmene om Far til fire og Min søsters børn generelt er populær, blev Cirkus Ildebrand stort set forbigået af publikum. Til gengæld fik Claus Bjerre en noget større succes med at genoplive Far til fire-filmene i det nye årtusind.
I Gyldendals filmguide får filmen en halv stjerne ud af fire mulige, og der er da heller ikke tale om nogen særlig interessant film. Handlingen er særdeles forudsigelig, plottet ulogisk, og de voksne skuespillere agerer unaturligt fjollet og voldsomt med overdreven mimik og gestik.