Books / fiction for children / roman

Cocos dagbog : en vampyrpiges dagbog : tegneserieroman


Description


12-årige Coco er vampyr og drikker kunstigt blod. Derudover er hun en helt almindelig pige, som skændes med sin mor, er forelsket i menneske-drengen Gabriel, kæmper med skolen og hænger ud med sine veninder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Feb. 2015

By

By

Maria Sjøblom

d. 6. Feb. 2015

Dagbogs-roman for tweens om den 12-årige vampyrpige Coco. Udover at hun drikker kunstigt blod, er Coco en helt almindelig pige, som skændes med sin mor, hænger ud med veninderne og bliver forelsket.

Coco har fået en dagbog af sin veninde. Hun fylder den med noter, små fortællinger og sjove tegninger fra sin hverdag. Hun kæmper med lærerne i skolen, med sin ulykkelige forelskelse i menneske-drengen Gabriel og ikke mindst sin mor, som vil bestemme alt for meget. Cocos far er en kendt modedesigner og hun får et fedt fritidsjob med at hjælpe til hans modeshows. Det eneste rigtigt besværlige ved at være vampyr er at ingen må vide det. Tegningerne og bogens forside er holdt i enkle farver for at illustrere det gotiske univers. Hverken den tyske forfatter eller illustratoren er tidligere udkommet på dansk.

Forlaget kalder bogen en tegneserie-roman, hvilket er en smule overdrevet. Tegningerne på hver side supplerer dog historien rigtigt godt og tilfører humor til den hæsblæsende handling. På trods af vampyrtemaet vil man sagtens kunne relatere sig til Cocos hverdagsproblemer med skolen, drenge og forældre.

Bogen svarer indholdsmæssigt til Franziska Gehms serie "Vampyrsøstrene".