Coexist

"Overordnet er Coexist et godt album. Dog har trioen ikke flyttet sig særlig meget rent lydligt, der gør at sangene momentvis får et lidt for stillestående islæt. Reunion og Tides forsvinder lidt i sin egen tilbageholdenhed, hvilket eksemplificerer at gruppens lavmælte tilgang paradoksalt nok både er The xx' force og akilleshæl - en svær balance. Dog efterlader Coexist lytteren med en grundlæggende positiv oplevelse".

"Er det popkunst eller følsom indretningsarkitektur? Lidt for meget det sidste, synes jeg. 'Swept Away' hedder albummets mest brusende nummer, hvor Jamie Smith lader sine beats stikke mere i dybden, så det suger og hiver diskret i bentøjet. Det sker for sjældent, at The XX tør slå benene væk under hinanden og lytteren".

Read review

"Albummet rummer formidable numre som »Chained« - hvor producer Jamie Smith (der går under kunstnernavnet Jamie xx) underspillet citerer tidens britiske dansemusik - og »Reunion« med dens udtryksfulde brug af steel drum og dirrende rumklang. Alligevel kan man ikke sige sig fri for at være en anelse mindre betaget af disse talentfulde briter i denne omgang. Kvaliteten er hamrende høj, og trioen mestrer virkelig deres nedbarberede tusmørkepatos til fulde. Det er mørkt og dragende på den helt rigtige måde. Men desværre bare ikke helt så overrumplende og ungdommeligt charmerende som sidst".

Read review

"Helt lavpraktisk lyder pladen bedre end debuten, og de mange koncerter har gjort det vokale pingpong mellem Sim og Croft endnu mere præcist. Hver for sig står de også stærkere, mens lydkonstruktøren Jamie Smith er dygtig til at fastholde lytteren i et spændingsfelt, skabt af kolde stemninger og varmblodige grooves. Så selv om musikken er imponerende stille, kan man ikke lade være med at bevæge sig - og lade sig bevæge".

Read review

"Albummet rummer formidable numre som »Chained« - hvor producer Jamie Smith ( der går under kunstnernavnet Jamie xx) underspillet citerer tidens britiske dansemusik - og »Reunion« med dens udtryksfulde brug af steel drum og dirrende rumklang. Alligevel kan man ikke sige sig fri for at være en anelse mindre betaget af disse talentfulde briter i denne omgang. Kvaliteten er hamrende høj, og trioen mestrer virkelig deres nedbarberede tusmørkepatos til fulde. Det er mørkt og dragende på den helt rigtige måde. Men desværre bare ikke helt så overrumplende og ungdommeligt charmerende som sidst".

Read review

"Et det popkunst eller følsom indretningsarkitektur? Lidt for meget det sidste, synes jeg. ' Swept Away' hedder albummets mest brusende nummer, hvor Jamie Smith lader sine beats stikke mere i dybden, så det suger og hiver diskret i bentøjet. Det sker for sjældent, at The xx tør slå benene væk under hinanden og lytteren".

Read review

"Helt lavpraktisk lyder pladen bedre end debuten, og de mange koncerter har gjort det vokale pingpong mellem Sim og Croft endnu mere præcist. Hver for sig står de også stærkere, mens lydkonstruktøren Jamie Smith er dygtig til at fastholde lytteren i et spændingsfelt, skabt af kolde stemninger og varmblodige grooves. Så selv om musikken er imponerende stille, kan man ikke lade være med at bevæge sig - og lade sig bevæge".

Read review