Lille samling af digte og tekststykker, der henvender sig til læsere af erindringsstof.
Collage er opdelt i en form for kronologisk rækkefølge med overskrifterne: Noget om drømme, Barndom, Sorg og tab, Mennesker og relationer, Huse og natur, Historie og Skæve eksistenser. Afsnittene indeholder lavmælte, ligefremme og letlæste digte og noveller, der indeholder erindringer, overvejelser og refleksioner fra et langt liv, uden dog at blive private. Digtenes fortællestemme varierer og tager form som fx et barn, et hus, en flise, naturen eller den alvidende fortæller. Mens novellerne beskriver forskellige skæve eksistenser. Forfatterens tidligere udgivelser er i følge Netpunkt ikke anskaffet på folkebibliotekerne.
Samme lånergruppe som Erindringsserien "Folk og fortæller" dog uden at have den personlige og private vinkel, der vækker genkendelsens glæde hos en del biografi-læsere.
Letlæst samling af digte og tekststykker udsprungt af et langt levet liv. En lille uprætentiøst bog, der vil have svært ved at klare sig i konkurrencen med de mange farvestrålende og medieomtalte udgivelser.