Books / fiction for children / roman

Coronadrømme


Description


18-årige Jakob er netop blevet færdig med gymnasiet. På grund af corona opgiver han at holde sabbatår og går i gang med at læse dansk på universitetet. Til en studenterfest i foråret har han mødt pigen Chili, som han forelsker sig i, og de begynder at se hinanden, men er hun også rigtig forelsket i Jakob? En roman om forelskelse og ungdom i en coronatid. For læsere fra 15 år.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 15. Mar. 2021

By

By

Mette Balle Christensen

d. 15. Mar. 2021

18-årige Jakob er netop blevet færdig med gymnasiet. På grund af corona opgiver han at holde sabbatår og går i gang med at læse dansk på universitetet. Til en studenterfest i foråret har han mødt pigen Chili, som han forelsker sig i, og de begynder at se hinanden, men er hun også rigtig forelsket i Jakob? En roman om forelskelse og ungdom i en coronatid. For læsere fra 15 år.

Jakob bor hos sin mor, som er overvægtig og stadig præget af Jakobs fars død 15 år tidligere. Jakob er blevet student i et forår, hvor alt er anderledes på grund af corona. Det er ikke let at finde et arbejde, og rejse kan man slet ikke. Derfor beslutter Jakob sig for at læse dansk på universitet i stedet for at tage et sabbatår. Til en studenterfest i foråret har Jakob mødt pigen Chili, som han har forelsket sig i. De begynder at ses, men Chilis ekskæreste spøger i kulissen, og deres forhold bliver aldrig rigtig godt. Jakob længes tilbage til en tid, hvor ungdom var lig med frihed og muligheder, men som tingene er lige nu står den på kram med albuen og virtuel undervisning.

Romanen henvender sig til unge og voksne læsere, der gerne læser YA. Handlingen er lidt overfladisk, og det kan være svært at pege på, hvad den vil læseren. Med et lixtal på 25, en stor skriftstørrelse og god plads mellem linjerne henvender romanen sig til læsere af lettere litteratur med et voksent indhold.

Bogen kan sammenlignes med Sol, solo, superglue, der dog har en pige som hovedperson.


Børn & bøger

Årg. 74, nr. 4 (2021)

By

By

Kent Poulsen (f. 1947-07-21)

Årg. 74, nr. 4 (2021)