For alment og videregående kriminalhistorisk interesserede.
En international bestseller skrevet af en engelsk historiker/journalist. Bogen er baseret på et stort arkivmateriale og fortæller og analyserer historien om den sicilianske mafia - kapitel for kapitel om hver sin periode fra starten i øens citronlunde i 1840'erne til forgreningerne i USA og vore dage. Vi hører om de specielle sicilianske forhold, der skabte grobund, de mystiske indvielsesritualer og kodekser og de bestialske mord. Også de fatale behjertede forsøg på bekæmpelse, især attentatet 1992 på Giovanni Falcone, som havde ledet den hidtil største efterforskning af mafiaen. Et mord som syntes at bekræfte alle anklager mod forbrydernetværket, der bevisligt havde selv fx Andreotti - flere gange italiensk præsident - som partner. Bogen veksler mellem dramatiske forløb, analyser og baggrundshistorie, men kan ikke siges at være decideret populærhistorie. Dertil er den - især i starten - for teksttung og detaljeret. Ingen ill.
Klart det hidtil mest grundige værk i 34.38, hvor primært den meget populærhistoriske Lunde: Mafia, som behandler mafiaen i mange lande og Mafiaens mænd, som også koncentrerer sig om Sicilien skiller sig ud.
Hidtil mest omfattende, analyserende og grundige bog om den sicilianske mafia og dens dybe forgreninger helt op på højeste plan i Italien. Ikke populærhistorien, men med de mange dramatiske forløb og episoder alligevel spændende læsning for både den almene og videregående læser.