Games / computergames

Crash time 5 - undercover


Description


Racerspil. Som tysk undercover betjent skal du infiltrere en smuglerbande. For at nå bandeledernes fortrolighed skal du imponere dem med dine køreevner i en række missioner. Der er forskellige typer af gaderæs som f.eks. Time Trial og biljagt. Undervejs kan du benytte dig af diverse våben til at eliminere dine modstandere.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. May 2013

By

By

Thomas W Jensen

d. 16. May 2013

Xbox 360, PS3. Racerspil, der bygger på en tysk tv-serie. Henvender sig til fans af gaderæs fra 12 år. PEGI: 12. Sværhedsgraden kan justeres efter eget ønske. Sproget er engelsk.

I spillet er man en tysk undercover-betjent, der skal infiltrere en smuglerbande. For at komme ind i bandens inderkreds kræver det at man imponerer lederne ved sine evner som racerkører. I over 50 missioner og med et udvalg af samme antal biler, får man afprøvet forskellige typer ræs på de tyske landeveje, bl.a. biljagter og Time Trial. Undervejs skal der også bruges forskellige typer våben for at genere - og evt. eliminere - modstanderne heriblandt at lægge sømmåtter og at smide olie på vejen. Indimellem er der spektakulære hop og kollisioner. Lokalt kan der køres løb med op til 4 spillere, mens online multiplayer tilbyder race med op til 8 personer. Ser man bort fra den meget lineære missionsdel, kunne dette have været en udmærket baggrund for et godt spil. Spillets tekniske del er dog meget problematisk. AI virker ufleksibel og grafikken er uinspirerende - med kedeligt designede biler. Lydkvaliteten er også i den dårlige ende. Styringen af bilerne er dog i orden. Playstation og Xbox 360-versionerne er identiske.

Der findes utallige spil i samme spilgenre. Spilserien Need for speed er nok den bedste af dem alle. I forhold til det er Crash time 5 - undercover distanceret med flere banelængder.

Et skuffende spil, der teknisk ikke lever op til tidens krav. Kun anvendelig som tidsspilde hvis man ikke har et andet racerspil i nærheden.