Books / fiction for children / roman

Crenshaw


Description


Jackson og hans søster er ofte sultne. Jackson er bange for, at familien skal bo i deres minibus igen. Hans usynlige ven, katten Crenshaw, dukker op efter at have været væk i flere år, selvom Jackson synes, han er for gammel til usynlige venner.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Dec. 2016

By

By

Johanne Elvers Madsen

d. 21. Dec. 2016

En alvorlig bog, der samtidig er fuld af håb, om drengen Jackson og hans usynlige ven, katten Crenshaw. For tænksomme børn fra 10 år.

Jegfortælleren Jackson beskriver sig selv som en dreng, der elsker fakta. Han forstår det derfor ikke da hans usynlige ven, den store kat Crenshaw, dukker op efter at have været forsvundet i årevis. Jackson og hans søster er ofte sultne, og leger lege, der skal få maden til at vare længere. Sidst Crenshaw kom, var da familien mistede deres hjem og boede i deres minibus en sommer. Jackson er bange for, de er ved at blive hjemløse igen, men hans forældre slår det hen. Mest af alt er han bange for at flytte og skifte skole, for nu har han nemlig fundet en virkelig god ven, pigen Marisol. Katherine Applegate har et langt forfatterskab bag sig. På dansk har hun udgivet Animorphs-serien, hvor 1. bind er Invasionen, under navnet K. A. Applegate.

Vellykket bog om fattigdom, om venskabers styrke, og kærligheden til sin familie. Den beskriver på en god måde det meget almindelige, at forældre tror de skåner deres børn ved ikke at sige sandheden om svære ting. For Jacksons vedkommende lægger det en ekstra byrde på ham, fordi det bliver umuligt for ham at få svar på det han bekymrer sig om. Det er en alvorlig bog, der samtidig er fuld af varme og håb.

Katten Crenshaw er et overnaturligt fænomen, der på sin egen studse måde hjælper Jackson med at komme overens med sandheden. Crenshaw minder på den måde om træmonsteret i Monster.



Information and editions