Games / computergames

Crysis 3


Description


Shooter. Tyve år er gået siden vi forlod det sønderbombede New York i 2023. Naturen har fået overtaget, så ruinerne er dækket af jungle. Du spiller igen soldaten Prophet, som igen må kæmpe mod de korrupte CELL-soldater og de overlegne aliens. Din nanosuit giver dig superevner, som kan opgraderes undervejs, ligesom dine våben kan modificeres. Singleplayerkampagne samt otte forskellige multiplayer-modes over Playstation Network.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 20. Feb. 2013

By

By

Finn Christiansen

d. 20. Feb. 2013

PS3, Xbox 360. First person shooter, som foregår i nær fremtid. Historien, kompleksiteten og sværhedsgraden sætter målgruppen til voksne og unge fra 15 år. Sproget er engelsk. PEGI: 16 samt ikoner for vold og grimt sprog.

Crysis-serien er mest kendt for den altid imponerende grafik og banebrydende teknik, som udsætter pc- og konsol-hardware for ekstreme belastninger. Crysis 3 er ingen undtagelse. Konsollernes grafiske formåen er presset til det yderste, og mest imponerende er faktisk, at alt stadig forløber glidende og hurtigt. Spillet er i 3D på kompatible tv, hvilket gør oplevelsen endnu mere imponerende. Det flotteste 3D-spil til PS3 og Xbox til dato. Hvad angår gameplay og historie, så er vi også i den bedre ende. Historien følger igen nanosuit-soldaten Prophet. Der er gået en del år siden sidste spil, så New York er ikke lige til at kende. Byen er opdelt i syv tematiske zoner. Fælles for zonerne er dog, at bygningerne ligger i ruiner og naturen har taget over og dækket dele af byen med jungle. Prophet skal igen kæmpe mod aliens og CELL-soldater - denne gang med nye spændende våben, fx bue og pil, og nye egenskaber, som nanosuiten giver ham. Nytænkningen er måske lidt svær at få øje på der - men så er multiplayer-delen til gengæld udviklet betydeligt. Særligt sjovt er Hunter-mode, hvor to nano-spillere skal nedkæmpe ti CELL-spillere på tid.

Mange spil er sammenlignelige i denne populære genre. Både Killzone- og Call of duty-spillene ligner meget.

Alt i alt et godt og attraktivt shooter-spil, som vil blive flået ned fra udlånshylderne.


Game reactor

Nr. 133 (2013)

By

By

Jonas Mäki

Nr. 133 (2013)


Berlingske tidende

d. 22. Mar. 2013

By

By

Jacob Riis

d. 22. Mar. 2013