Film / nonfiction / dokumentarfilm

D-day - 6.6.44


Description


Dramadokumentarisk beretning om D-dagen i Normandiet i Frankrig 6. juni 1944 baseret på soldaternes oplevelser og erfaringer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Oct. 2010

By

By

Ellen Skall Sørensen

d. 13. Oct. 2010

Kan en film være spændende, når slutningen på forhånd er kendt? Ja, det kan den, selv om den handler om et ofte beskrevet emne som den allierede landgang på Normandiets kyst 6. juni 1944.

Filmen skildrer, hvordan de allierede med deres landgang i Frankrig d. 6. juni 1944 tvang den tyske kansler Adolf Hitler til en tofrontskrig. Planen var tæt på aldrig at blive til noget, idet en for juni måned usædvanlig stærk storm vanskeliggjorde invasionen 5 steder på Normandiets kyst. Som optakt til D-dag følges de britiske/amerikanske forberedelser (som bl.a. bestod af røgslør lagt ud af dobbeltagenter) og de tyske uenigheder mellem Hitler og general Rommel. Selve landgangen bød på store allierede tab: således omkom 90 % af soldaterne i "første bølge" på Omaha Beach. Sideløbende med invasionen fortælles om kampene om Caen. Filmen er en blanding af dokumentar og dramatisering, og kombinationen af originalfilm, rekonstruerede scener og nutidige interviews fungerer overraskende godt.

Der findes andre film om D-dag, bl.a.Colour of war, 2007, Clash of warriors, 9, 2005-2007 og D-day, 1-3, 2006.

Interessant film om et emne, der i forvejen findes filmisk (og bogligt) beskrevet. Filmen om D-dag fortalt fra allieret side kommer godt rundt om invasionen og dens forhistorie.