Books / fiction for children / roman

Da Max var en ond mand


Description


Den onde mand Max slår Sus og Mo, som skal arbejde hårdt. Mo kommer i fængsel. Men det er heldigvis kun en leg.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. July 2013

By

By

Kirsten Thorning Thagaard

d. 15. July 2013

En letlæsningsbog til den første læsning i serien Digilæs. Læs med lyd - let C, hvor QR-koder på hver side giver mulighed for at få læst teksten højt digitalt. Bogen med let 11/lix 5 kan bruges til læsetræning fra bh.kl. (fra 6 år). På bagsiden findes en nøjagtig beskrivelse af, hvilke ord, der anvendes i bogen.

Sus og hendes bror Mo samler mobiltelefoner for den onde Max. Børnene bor under dårlige forhold og får heller ikke nok at spise. Max slår, da de kommer for sent og også, da Sus kommer til at lave en fejl, men så slår Mo igen, og politiet kommer og sætter ham i fængsel. Pludselig kommer Susś mor, og legen slutter med, at alle får te og kage. Teksten er enkel og kortfattet, men de meget udtryksfulde og karikerede illustrationer giver læseren mulighed for at bruge sin egen fantasi og selv være med til at skabe historien. Teksten, som primært består af lydrette ord og dialog, er sat med store typer på hvid baggrund. Bagerst i bogen findes vejledning til brug af QR-koderne.

Der findes mange andre letlæsningsbøger for målgruppen, fx serien Dingo. Grøn. Bogen ligner de andre bøger i sin serie, bortset fra at det er noget nyt med QR-koderne.

Bogen har en meget fantasifuld og noget voldsom handling om børnearbejde, men også humor og underforstået ironi, som vil tiltale målgruppen af begynderlæsere. QR-koderne kan for nogle børn være en stor hjælp og motivation.