Books / nonfiction for children / biografier

Dan, Rupert og Emma : Harry Potter-filmenes store stjerner


Description


Om de tre hovedrolleindehavere i Harry Potter-filmene, Daniel Radcliffe (f. 1989), Rupert Grint (f. 1988) og Emma Watson (f. 1990). Bl.a. om hvordan de tre skuespillere blev prøvefilmet og udvalgt til filmene og om personerne bag rollerne, deres udvikling og indbyrdes forhold.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Nov. 2005

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 2. Nov. 2005

En rigtig gufbog for alle fans af de unge skuespillere fra Harry Potter-filmene. Masser af flot billedmateriale og masser af den slags informationer, som fans sætter pris på at vide. Bogen er dansk, og det er egentligt mærkeligt, at dette er den første bog om emnet, når man tænker på, hvor populære filmene er. Bogen indleder med at fortælle om bogens vej fra manuskript til film, inden den grundigere tager fat på hovedemnet: Daniel Radcliffe, Emma Watson, Rupert Grint og tvillingerne James og Oliver Phelps. Hver får først en side facts, som familiebaggrund, musiksmag, kæledyr, livretter og den slags og derefter et lidt større kapitel om, hvordan de hver især blev opdaget, og om hvordan berømmelsen har påvirket deres liv med penge og fantilbedelse. Bogen gør en del ud af at fortælle, at de unge mennesker har forsøgt at holde fast i sig selv, selv om det må være svært, når man som Daniel anslås at have tjent 60 mio. kr. Et kapitel handler om filmoptagelse og et om at være til premiere, og derudover er der en quiz, et kapitel med citater, lidt om den næste film og et afsnit om nogle af de steder, hvor filmene er lavede. Bogen afsluttes med fanklubadresser. Den kan læses fra ca.12 år men billedkikkes langt tidligere.