Film / fiction / kærlighed

Daniel isn't real


Description


Gyserfilm om psykisk sygdom, der handler om en ung mands kamp med både sin mors og sin egen psykiske sygdom. Kan ses fra 15 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Oct. 2020

By

By

Joan Bak

d. 23. Oct. 2020

Gyserfilm om psykisk sygdom, der handler om en ung mands kamp med både sin mors og sin egen psykiske sygdom. Kan ses fra 15 år.

Luke er som barn vidne til, at hans far forlader hans mor, på grund af hendes psykiske sygdom. Under forældrenes skænderi forlader den lille dreng lejligheden. Nede på gaden ser han liget af en skuddræbt kvinde. Da Luke kigger op, står der en dreng ved siden af ham: Daniel. De to bliver venner og tilbringer al deres tid sammen. Men Daniel er en fantasiven. Daniel bliver dog meget virkelig, da han foreslår Luke at tømme morens pilleglas i en smoothie, som hun drikker. Han tilstår at det var Daniel, og sender Daniel ind i et dukkehus, hvor han spærres inde. Mange år senere er Luke begyndt på jurastudiet, men er meget bekymret for sin mor. Han er også bekymret for, om han selv bliver psykisk syg, og opsøger derfor en psykolog. Psykologen opfordrer ham til at have et åbent sind, og det resulterer i, at Daniel viser sig igen. Det er nøjagtig ligesom sidste gang: de morer sig i starten, men Daniel bliver mere og mere grænsesøgende.

Filmen skal have et point for at være nytænkende og frisk i sit set-up. Men det fungerer desværre ikke. Det er som om, at filmen vil for meget og blander forskellige genrer sammen. Instruktøren Adam Egypt Mortimer er dog værd at holde øje med.

Især første del af filmen kan sammenlignes med klassikeren Donnie Darko fra 2001.