Books / nonfiction

Danmark i FN


Description


"Aldrig igen! I ruinerne af Anden Verdenskrig og på skuldrene af Folkeforbundet opstod FN i 1945. Fred og forhandlinger skulle afløse krige og konflikter, og Danmark meldte sig parat til at arbejde for en fredelig, stabil og retfærdig verden. Under Den Kolde Krig gik landet balancegang mellem stormagterne, men snart meldte Danmark selvstændigt ud og kæmpede for at få sine mærkesager igennem. Selv om den danske regering i 1995 valgte at prioritere aktiv militærpolitik i NATO endnu mere, er Danmark også i dag med til at sikre fred og sikkerhed i verdens brændpunkter. Følg med Kristine Kjærsgaard, lektor i historie ved Syddansk Universitet, når hun fortæller, hvordan FN er stedet, hvor Danmark møder verden, og verden møder Danmark.".

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. June 2018

By

By

Thomas Ry Andersen

d. 25. June 2018

Beskrivelse af Danmarks engagement og indflydelse i FN fra 1945 frem til i dag. For historisk interesserede læsere med særlig interesse for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik og velegnet til skoleopgaver.

11. bog i Aarhus Universitetsforlags serie "100 danmarkshistorier" sætter Danmarks rolle i De Forenede Nationer under lup. I 1945 blev Danmark medlem af FN. I de første år måtte Danmark, der især var styret af realpolitiske overvejelser, gå balancegang mellem stormagterne USA og Sovjetunionen, hvilket ikke blev lettere efter Danmarks indtræden i NATO i 1949. Fra omkring 1950 opstod en mere internationalistisk vision: verden skulle i højere grad reguleres ved ret frem for magt. Mens international nedrustning og atomkontrol blev Danmarks fokuspunkter under den kolde krig, engagerede Danmark sig i 1990'erne i en række fredsskabende NATO-operationer og blev samtidig toneangivende på bistandsområdet. Sidstnævnte giver den dag i dag Danmark en international goodwill, som bla. var medbestemmende for, at FN i 2013 valgte at placere 11 særorganisationer i FN Byen i København. Kristine Kjærsgaard er lektor i historie ved Syddansk Universitet.

Informativ bog om et vigtigt emne i Danmarks historie. Bogen giver et fint overblik over Danmarks politik i FN, og man får et godt indtryk af, hvordan medlemskabet på afgørende vis har formet og udviklet dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Småstat, magt og sikkerhed behandler samme emne mere udførligt.