Books / nonfiction / bibliografier

Danmarks udenrigspolitik efter 1864


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Aug. 2012

By

By

Lars Ovesen

d. 16. Aug. 2012

Danmarks udenrigspolitik efter 1864 egner sig fortrinligt for den opgaveskrivende låner, eller for låneren der ønsker at skabe sig et hurtigt overblik over dansk udenrigspolitik i tiden efter 1864.

Oskar Borgman Hansen der er forfatter bag denne bog har tænkt over ordene, da det er et meget bredt emne, der bliver beskrevet på forholdsvis få sider (189 sider inklusiv Personregister m.m.). Dette gør, at forfatteren går lige til benet, men samtidig bliver nødt til at undlade enkelte emner. Blandt andet berører han ikke Danmarks forhold til EF/EU området. Bogen er kronologisk opbygget, hvilket skaber et godt overblik, samt er med til at give "den røde tråd" bogen igennem. Sidst findes en meget udførlig litteraturliste der, for den opgaveskrivende, giver mulighed for videre fordybelse i emnet. Selve bogen er i hardback kvalitet med enkelte fotos, der alle er i sort/hvid.

Det tætteste jeg kan sammenligne denne bog med er Fred og folkeret : dansk internationalistisk udenrigspolitik 1899-1939 fra 2012. Dette skyldes, at den foreliggende bog favner over en meget lang tidsperiode.

For den opgaveskrivende låner er denne titel en sand guldgrube af informationer, der er nem at overskue og nem at gå til. Personligt er jeg da også blevet noget klogere på Danmarks historiske udenrigspolitik.