Books / fiction for children / digte

Danmarkstur med rød glasur : børnerim og remser om Danmark


Description


Billedbog med humoristiske og farverige illustrationer. Rim og remser om forskellige egne i Danmark og livet til lands, til vands og i luften.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 23. Aug. 1996

By

By

Vibeke Munch Kofoed

d. 23. Aug. 1996

Hartmann og Karrebæk fortsætter her deres vellykkede og fantasifulde samarbejde fra Alle børns citroner (1994) og Se, se, sommersne (1994) med endnu en samling illustrerede rim og remser for mindre børn. Denne gang er parret på tur rundt i Danmark til vands, til lands og i luften, i nutid og fortid og i forskellige egne af landet. Fantasifulde og varierede rim og remser flyder tilsyneladende fra Hartmanns iderige pen, her opdelt efter temaer og steder og stort set alle med god rytme og klang. Den yderst produktive Karrebæk har med vanlig energi og farvekraft formet egne danmarksbilleder enkelt, fantasifuldt og ret forskelligt i udtryk og stil - men alle i fin samklang med teksten. Nogle ill. er flot formede i et robust, grafisk udtryk, mens andre igen er mere humoristiske og bløde, næsten naturalistiske (på Karrebæksk vis forstås). Under alle omstændigheder byder bogen på spændende, humoristiske til tider løsslupne oplevelser for syns-, høre- og rytmesansen, samt en række danmarksbilleder som alt efter temperament kan inspirere til nye (fantasi)ture rundt i landet. Formidling fra ca. 3 år.


The libraries' assessment

d. 23. Aug. 1996

By

By

Ole Frøslev Christensen (skole)

d. 23. Aug. 1996

Makkerparret fra Alle børns citroner (1994) og Se, se, sommersne (1995) fortsætter her med børnerim og remser om Danmark. Fantasien er lige festlig selvom rimene rummer flere facts og mindre vrøvl. Det giver bogen en svaghed, idet mange referencer til lokaliteter og begivenheder ikke er medtaget i illustrationerne og dermed kommer til at svæve frit i luften og får karakter af løsrevne nonsensbrokker. Det ville være fint nok, hvis billederne spillede videre med bolden, men Dorte Karrebæk har overvejende valgt at fokusere på en enkelt detalje i sideopslagets tekst og lader dermed resten i stikken. Hvad der skulle være en sjov og rytmisk læse-kiggeseance, vil nu uvægerligt drive oplæseren ud i et hav af forklaringer, som børnene alligevel vil have svært ved at få hold på, fordi bogen netop signalerer skæg og ballade. Der er ganske enkelt alt alt for meget, som grådige børneøjne (og fortvivlede oplæserøjne) ikke kan finde i de i øvrigt morsomme og festlige illustrationer. Nodehæfte med musik til versene af Søren Mühlhusen kan fås, og på det indvendige omslag findes et højst påkrævet Danmarkskort.


Folkeskolen

Årg. 114, nr. 11 (1997)

By

By

Inger Ubbesen

Årg. 114, nr. 11 (1997)


Dansk audiologopædi

Årg. 32, nr. 4 (1996)

By

Årg. 32, nr. 4 (1996)