Det er sommerferie. Elina og de andre piger tilbringer ferien sammen med hestene på Ingers rideskole. Sommeren er fuld af gode oplevelser, men desværre også et par knap så gode. For hesteinteresserede læsere mellem 9 og 12 år.
Elina glæder sig til sommerferien, som hun skal bruge på Ingers rideskole sammen med hesten Sigge. Elina har trænet meget med Sigge, men til det stævne, de deltager i lige inden sommerferien, bliver Sigge bange for det hvide hegn og laver fejl. Heldigvis skal Sigge og Elina øve med træneren Karin inden det næste stævne. Mon Elina kan lære at gøre Sigge mindre bange? I løbet af sommeren holder de ridelejr for de små nye rideelever, og Elina og de andre piger på rideskolen hjælper de nye piger godt i gang. Det er i det hele taget en skøn sommer med masser af gode oplevelser, men inden den er omme, har pigerne desværre også oplevet noget sørgeligt. Det er 19. bind i serien.
Endnu en skøn fortælling i serien om hesten Sigge. Serien henvender sig især til piger, der elsker heste og måske selv rider. Der indgår nemlig en del ord, man nok kun kender, hvis man har kendskab til ridning.
Om samme emne findes fx Den magiske pony - en ny ven.