Det er en imponerende, stofrig biografi, Jens Andersen (tidl. bl.a. Thit - den sidste valkyrie, 1990) udgiver her i 100-aret for TKs fødsel. Den er ikke til at komme udenom, hvis man vilforstå, ja, formentlig: leve sig ind i, TKs splittede, ofte martrede sind. JA holder den linie klar, at TKs psykiske problemer skyldtes, at han aldrig overvandt sin ulyksalige moderbinding - menogså det uafklarede forhold til faderen satte sig spor. JA afdækker i sin store analyse af Hærværk, hvordan Jovaes Olysses og Dantes Divina Commedia, ligger bag og spejler meget af dette; TKsoptagethed af D. H. Lawrences Sønner og elskere peger også på problematikken. - Men JA kan også lade menneske, de mange kvinder, f.eks. optræde og få liv i bogen, han følger forfatterskabetkronologisk, hvad og hvem er TK influeret af o.s.v. Han kan øse af mange også utrykte kilder og afdække nyt, nå bag om myterne - og selvfølgelig fortælle om uhyrlige mængder af alkohol, drukture,skandaler. Det er bogens store styrke,at den tør brede sig (og ofte brede sig videre i de mange noter), dokumentere, citere, så man kan sige, at man intetsteds får mere at vide om TK. Og så kanbogen læses af enhver, der har læst f.eks. Hærværk. Ill. med gode billedtekster og litteraturhenvisninger afrunder billedet af en imponerende præstation.