Books / nonfiction

Danske forbrydelser - opklaret. Bind 2


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Aug. 2014

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 29. Aug. 2014

En del læsere til bøger om virkelige kriminalsager. Kan måske også bruges til en skoleopgave om politiets arbejde.

Her kommer 2. bind af en serie med danske kriminalsager fra samme forlag som udgiver årbogen Nordisk kriminalreportage. Andet bind fortsætter, hvor første slipper med 16 autentiske kriminalsager, hvor fokus især er på politiets omhyggelige arbejde med sagerne. Vi lægger ud med intet mindre end "Danmarkshistoriens største røveri", der er røveriet mod Dansk Værdihåndtering 10. august 2008. Her gennemfører ca. 20 personer et røveri ved at køre en gummiged gennem muren fra en nabovirksomhed. Før dette har gruppen stjålet 11 skraldebiler de anbringer som afspærring på vejene omkring værdihåndteringsfirmaet. Under opklaringen finder man 15 mistænkte, der skjuler sig i bl.a. Danmark, Sverige, Thailand og Filippinerne. Andre sager er rovmord, røverier, fyrværkeriulykker, dobbeltdrab, narko i provinsen og fx guldsmederøverier af en kriminel organisation med navnet "Pink Panther". Der er sorte penge i massevis og "våbenentusiaster" med kodesprog, afpresninger og kidnapningsforsøg. I Brønderslev hærger unge kriminelle, og moderne retsgenetik fører fra DNA til dom i mange sager.

Aktuelt findes fx også en række temabøger om dansk kriminalitet fra Narko i Danmark og Drab i Danmark.

Lånere på de fleste biblioteker.