"Musikken lyder som Donizetti light, handlingen er forvrøvlet, og operaen blev en dundrende fiasko i 1836. Den er af gode grunde gået i glemmebogen, hvor den egentlig havde det godt, selvom nogle få operafreaks kan blive enige om, at den er et ret muntert stykke på sine egne betingelser ... Hos Kasper Holten er der kasino, neonskilte, sjove mennesker med nytårshatte ... Hvis der skulle være dybere lag i denne opera, bliver de skyllet væk i studentikose gimmicks ... Lyspunkterne i opsætningen ... er sangerne Peter Lodahl og Manuela Uhl i de fremtrædende roller ... samt en erfaren dirigent som Ivor Bolton".
