En dag forsvinder 15-årige Naomi. Moren Jenny står efterladt uforstående, for Naomi plejer at fortælle hende alt. Gradvist udfoldes familiens hemmeligheder. Romanen er en dramatisk familiehistorie med en god portion spænding, som primært henvender sig til kvinder i alle aldre.
Naomi sagde, hun skulle ud at spise med vennerne, men da hun ikke kommer hjem, alarmerer Jenny politiet. Jenny var overbevist om, at hun kendte sin datter, men hun opdager snart, at datteren har fortiet mange ting. Forestillingen om den perfekte familie krakelerer og mange hemmeligheder kommer frem i lyset. Fortællingen har to spor. Det første spor følger Jenny i dagene op til Naomis forsvinden og det andet spor foregår et år efter, hvor hun er alene i familiens sommerhus. Håbet er stadig intakt, men skyldfølelsen er enorm, idet efterforskningen undervejs løfter sløret for familiens uvidenhed om adskillige ting. Det er forfatterens første roman på dansk.
En god og stærk roman om misforståede familieforhold og hvad det vil sige at være åben overfor hinanden. Starten er noget sentimental, men man bliver fastholdt af efterforskningen, som løbende afslører familiens interne problemer og den sorg og det afsavn de oplever.
På emnet kan den minde om At høre hjertet slåDet dyrebare eller Det dyrebarePå emnet kan den minde om At høre hjertet slå eller .