De andres blod

Genudgivelse af CDs gode oversættelse fra 1947 i NDLs vanlige kvalitetsudstyr. Romanen er eksistentialistisk i sit tidstypiske udspring. Den skildrer et politisk/ filosofisk, intellektueltParis-miljøs dilemma med at skulle omskabe teori til handling op til og under 2. verdenskrig. Blandt denne gruppe mænd og kvinder afprøves kernebudskabet om individets altomfattende ansvardestilleret i Dostojevski-sentensen: "Enhver er ansvarlig for alt overfor alle". Et ansvar der i sin konsekvens griber ind i andres liv - og død. Reelt er her i lige så høj grad tale om en historieom kærlighedens (u)mulighed under modstandskampens ekstreme vilkår. Det er her, at romanen lykkes bedst: i behandlingen af primært kvindernes identitetskonflikt. Blandt sprogbilleder af skønhed ogklarhed behandles hovedtemaet med en ofte prætentiøs reflekteren og i længden tomgangspræget dialog, der ikke giver romanen den tilstræbte dybde. De andres blod er dog tilgængelig nok og trods densvage indre sammenhænglæseværdig i dag som tragisk kærlighedsroman. D. Bairs nys udkomne SdB-biografi (92/11) kan måske forny interessen.

Read the full assessment