Books / fiction / roman

De blå bjerge


Description


Rebecca er midaldrende, nylig fraskilt og arbejder som plastikkirurg i Nordsjælland. Hun forelsker sig i en meget yngre mand med anden etnisk baggrund. Selvom alle alarmklokker ringer lever hun sin passion og fascination ud. Undervejs flytter de til Frankrig.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Sep. 2013

By

By

Stine Grabas

d. 25. Sep. 2013

Kvinder, der befinder sig i den modne alder, vil måske finde interesse i bogen. Bagsideteksten gør det godt, men forsiden er lidt ligegyldig.

Romanen er udgivet med støtte fra Velux-fonden og der er steder i bogen, som tyder på, at den har været længe undervejs. Rebecca er midaldrende, nyligt fraskilt og udlever sin drøm som plastikkirurg. Hun starter sin egen klinik og lever det søde liv i Nordsjælland, mens vi hører om den voksne datters liv og eksmandens forfald. Hun finder en ung indvandrer igennem en datingannonce og herfra beskrives den store romance trods stor aldersforskel. Problemerne begynder at opstå, og de beslutter at flytte til Frankrig. Det viser sig, at han har været utro i stor stil, forholdet smuldrer, og Rebecca flytter tilbage til Danmark. Historien er meget forudsigelig, men der vil bestemt være nogen, der vil finde den underholdende. Sprogligt set er den i orden.

Ahlburgs Forandringer er oplagt at sammenligne med, men Ahlburgs bog er dog mere indbydende i indpakningen.

Bog for den midaldrende kvinde, som muligvis vil kunne identificere sig med hovedpersonen i bogen trods levevilkår, der ikke helt stemmer overens med de flestes. En kærlighedshistorie der ikke er på særlig højt litterært niveau og som er meget forudsigelig.