På de danske guldaldermaleres rejser til Rom passerede de gerne München. Nogle blev der i kort tid, mens andre boede og arbejdede der i flere år. München voksede i begyndelsen af 1800-tallet op som tysk kunstcentrum på grund af kong Ludwig den førstes store kunstinteresse. Det, der især trak de danske malere til München, var, at de her kunne leve billigt, der var et livligt samvær med andre kunstnere, sproget voldte dem ikke vanskeligheder, og først og fremmest kunne de afsætte deres billeder til et større marked end derhjemme og til langt bedre priser. Det danske Münchenkapitel varede fra 1818 til 40'erne, hvor Danmark var ved at komme økonomisk på fode igen, samtidig med at nationalismen brød igennem. De tyrolske motiver måtte nu vige for skildringer af det danske landskab og folkeliv. Ejner Johansson belyser kyndigt og samtidig fornøjeligt denne ikke meget omtalte side af den danske guldalderkunst.