Books / fiction / roman

De dødes bibliotek


Description


En FBI-agent i gang med opklaringen af en serie dødsfald kommer på sporet af en større sag med tråde tilbage til begivenheder år 777 og en arkæologisk udgravning i 1947, inden en større, international konspiratorisk baggrund viser sig, så han også må kæmpe mod systemets overmagt.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 15. Sep. 2009

By

By

Per Drustrup Larsen

d. 15. Sep. 2009

De mange læsere af internationale spændingsbøger med religiøse/politiske/historiske vinkler på et fantasifuldt og spændende (kom)plot med både en konspirationsterapi og en handlekraftig hovedperson, som kæmper mod en stor overmagt, vil føle sig på hjemmebane.

Efter en karriere som læge og i medicinalindustrien blev det til filmmanuskripter og denne debutroman - og flere er på vej. Hvad foregår der i det store anlæg i Roswell ude i Nevadas ørken, og hvordan hænger det sammen med begivenheder i 777, en arkæologisk udgravning på Isle of Wight i 1947 og en række dødsfald - seriemord? - i nutidens New York? En FBI-agent får sagen om dødsfaldene og kommer efterhånden på sporet af de rette sammenhænge, men må til sidst også kæmpe mod magtfulde folk i USA, inden alt er faldet på plads efter megen dramatik og spænding. Historien fortælles med en stigende spændingskurve via skift mellem historiens dele med hovedvægten lagt på nutiden. Accepteres plottets fantasifulde præmisser, er der tale om en spændingsbog, som i et fint flow fortæller en spændingshistorie til nogle timers uforpligtende underholdning.

Både før og især efter Dan Brown har der været denne type bøger på markedet, og der er tale om en type eller genre, hvor kun få rager op, og det gør denne heller ikke. Dertil minder den for meget om andre bøger.

International spændingsbog om betydningen af et arkæologisk fund i 1947 af noget fra år 777, som har nutidige dramatiske følger. Samme niveau og målgruppe som fx Dan Browns bøger.


litteratursiden.dk

d. 12. Oct. 2009

By

By

Zenia Johnsen

d. 12. Oct. 2009

Forholdsvist spændende triviroman, der lægger sig pænt i slipstrømmen af bøger som 'Da Vinci Mysteriet' En amerikansk investeringsrådgiver modtager et lille gustent postkort, hvorpå der er tegnet en k...