Books / fiction for children / roman

De dødes hersker


Description


Jamal, der er halvt dreng og halvt dæmon, besidder særlige kræfter. Han bliver tilkaldt af en gammel dame. Hver nat bliver hun vækket af en stønnen og hylen samt følelsen af en klam hånd på sin krop. Jamal finder et spøgelse i huset, men kontakten går ikke lige efter Jamals plan.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Jan. 2012

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 5. Jan. 2012

2. bind i serien Dæmon, som kan læses uafhængigt af 1. bind Øjne af ild. Lix 10 - fra 3. klasse, 9-11 år.

Forfatteren, Benny Bødker, kender læserne fra andre titler i samme genre, gys- og spøgelsesuniverset. Jamal, der er halvt dreng og halvt dæmon, besidder særlige kræfter. Han bliver tilkaldt af en gammel dame. Hver nat bliver hun vækket af en stønnen og hylen samt følelsen af en klam hånd på sin krop. Jamal finder et spøgelse i huset, men kontakten går ikke lige efter Jamals plan. Spøgelset forvandler sig til et 5-hovedet uhyre - en glumso. Den overmander Jamal, som dog besidder uanede kræfter, der bevirker, at han overvinder det slimede uhyre. Teksten er sat på de uhyggelige og dystre illustrationer. Teksten er læsepædagogisk bearbejdet. Der er anvendt stavelsesdeling ved sammensatte ord. Illustratoren Bjarne Hansen formår at tegne nogle uhyggelige men underbyggende illustrationer til teksten.

Benny Bødker er kendt for sine spændende bøger indenfor gys, fantasy og science fiction. Nattens børn omhandler også vampyrer og uhyggelige væsener, men er for mere øvede læsere. Naja og heksen af Morten Dürr er også henlagt til et okkult univers.

Universet tiltrækker målgruppen fra 3. kl. Her er uhygge og gys for alle pengene. En genre mange drenge er tiltrukket af. Illustrationerne underbygger, og gør teksten endnu mere uhyggelig. Serien egner sig til frilæsning og læsetræning. Bødker formår at opbygge en komposition, hvor spændingskurven bevirker, at læseren hænger på.