Hvis man har (haft) opfattelsen af, at Pablo Llambías' hidtidige romaner ikke har været helt lettilgængelige, bør man begynde her. Llambías skriver præcist og medrivende om undersøgelsen af livets store spørgsmål: hvem er jeg? og således af interesse for os alle sammen. De nære personer omkring Birthe fortæller alle deres version af Birthe, hendes liv og deres eget liv. Som romanen skrider frem, bliver det tydeligt for læseren, at ikke alle kan have ret; eller i hvert fald at der er flere (typer af) sandheder og ikke mindst, at der i dag er fokus på fortællingen, brandingen, iscenesættelsen af sig selv, sin historie, sine drømme. Birthe afslører på sit dødsleje, at datteren Luisa er frugten af en stormfuld forelskelse under en af 1970'ernes nye charterrejser, hvilket bringer Luisa på jagt efter sin egen (nye) identitet sideløbende med, at alle Birthes og de andre impliceredes fortællinger kommer frem i lyset, uden at læseren nok aldrig helt kommer på højde med den "sande" historie. Der er mange fine tidsbilleder fra både før og nu, ligesom Llambías undervejs i denne litterære version af tv-programmet Sporløs inkorporerer sine kommentarer til samfundet omkring os, de politiske strømninger, (magt)forholdene mellem mænd og kvinder, de nye familieforhold etc.