Books / fiction / dramatik

De europæiske medier : en skueproces uden pauser


Description


Skuespil om de verdensomspændende massemedier og brands og deres indflydelse på og magt over alt og alle - også set i et politisk perspektiv, hvor Kina som opkøber af de magtfulde medier er ved at overtage verdensherredømmet. 8 roller, 1 scene/location. Varighed: Ca. 1,5 time.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Nov. 2012

By

By

Torben Wendelboe

d. 27. Nov. 2012

Værket henvender sig til et publikum med interesse for moderne dansk dramatik - og for massemedierne.

Claus Beck-Nielsen, her blot Nielsen, beskæftiger sig i dette meget specielle drama med massemedierne og deres indflydelse og magt i verden i dag. I et raffineret spil med skuespillere, personer og planer demonstrerer han, hvordan alle efterhånden er talerør for de store massemedier. På scenen er fx Rupert Murdoch, en bådflygtning, en terrorist, repræsentanter for Google og Nike, Gud og Profeten Muhammed. Hele dette opbud af medier og brands sætter Nielsen så ind i en politisk kontekst med Kina som den kommende store operatør, der ved at opkøbe de mægtige massemedier også overtager magten over deres budskaber og dermed overtager hele verdensmagten i en nær fremtid. Forestillingens slutpointe er, at det er høflige, men tavse kinesere, der kommer frem og viser publikum ud. Det er en intellektuel forestilling med en meget personlig tilgang til dramatik, et meget effektivt virkende stykke samtidsdramatik, der overbevisende tackler de helt store spørgsmål på verdensscenen.

Claus Beck-Nielsen har tidligere udsendt bl.a. Parlamentet : en skueproces, 2011, og De smukkeste mennesker : et mediehelvede, 2004, og det nye drama er fuldt anvendeligt som disse.

Endnu et originalt og udfordrende udspil fra den altid fascinerende og udfordrende forfatter med de mange identiteter.



Information and editions