Books / fiction for children / roman

De falske mønter

Del 1 of Blodhund

Description


Fantasy. Pigen Beka, der arbejder som drabant, bliver sendt til den livlige havneby Caynn med Tana for at opklare en stor sag om falskmønteri.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Mar. 2010

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 22. Mar. 2010

3. del af serien om den kvindelige Drabant Beka. Serien kan læses af piger fra 12-13 år. Bøgerne om Beka hænger sammen med den lange serie om landet Tortall.

Som altid handler Pierces bøger om stærke piger, der klarer sig i en mandeverden, og som altid er der drysset lige dele middelalder og magisk stemning ud over handlingen. Sådan er det også i denne velskrevne, men lange bog om den sympatisk Beka, som fra små kår bliver drabant i den farverige by Corus. Bøgerne er skrevet som Bekas dagbøger, og dette bind handler om ca. 2 uger, hvor hun både bliver hundefører, overfaldet og sendt til havnebyen Caynn for at opklare en stor sag om falskmønteri. Beka-serien er måske mere krimi end fantasy, men de er allermest levnedsskildringer, hvor der oprulles en hel verden med mange farverige skikkelser og beskrivelser af en slags middelalderby med fattige og rige og små og store skæbner. Midt i det hele har vi den sympatiske Beka og hendes omsorg for andre og især de dyr, hun omgiver sig med. Men i dette bind bliver Beka også lidt forelsket i den flotte Dale fra Caynn. Men kan hun stole på ham? Vi må se i næste bind. Bøgerne skal læses i rækkefølge.

Udover hendes egne bøger, er det bøger på niveau med både Lene Kaaberbøl og Josefine Ottesens.

Det siger sig selv, at to uger beskrevet på ca. 300 sider, giver en handling, som tager sig god tid, og det er min eneste anke over en både velskreven og interessant bog. Det ER en god bog, men den kræver en tålmodig læser.