Books / nonfiction

De syv livsprincipper


Description


Forfatteren præsenterer 7 livsprincipper der kan føre mennesker mere problemfrit og lykkeligt gennem livet. Principperne er: undgå begrænsninger, kontrol af egne tanker, vælg at være lykkelig, optimering af selvværd, udøvelse af selvdisciplin, kontrol af vrede samt bekendelse af egne fejl.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. May 2014

By

By

Conni Boll Christensen

d. 19. May 2014

Ungerådgiver, forfatter, foredragsholder og kognitiv udviklingskonsulent Søren Lynge har qua sit mangeårige virke udviklet syv livsprincipper, der kan give et mere succesfyldt liv. Er skrevet i direkte tale, der primært henvender sig til yngre og forandringsvillige mennesker.

I starten af bogen er der en kontrakt, hvor læseren forpligter sig til at læse bogen og gennemføre øvelserne så ærligt som overhovedet muligt. Derefter tages læseren ved hånden og vejledes gennem de syv livsprincipper ét for ét bl.a. ved hjælp af anekdoter fra Lynges eget liv, sportens verden og små personlige beretninger fra tidligere klienter. Ved de mange øvelser er der plads til egne notater. Principperne er: undgå begrænsninger, kontrol af egne tanker, vælg at være lykkelig, optimer selvværdet, udøve selvdisciplin, kontrollerer vreden, bekend og stå ved egne fejl. Sidstnævnte er en vigtig forudsætning for at bryde en negativ spiral og opnå selverkendelse.

Forfatteren har skrevet flere bøger om øget selvværd, fx Tankernes magt og Vaner - årsag til dine succeser og fiaskoer.

Arbejdsbog henvendt til primært yngre mennesker, der er et sted i livet, hvor de selv har erkendt, at der skal andre boller på suppen for at opnå personlig succes. Anskaffes på baggrund af erfaringer med forfatterens tidligere udgivelser.