Fantastisk spændende krimi om Nora Sand, som denne gang bliver involveret i mordet på en topjurist. For læsere af kriminalromaner.
Nora er på besøg i Danmark og hygger sig i sin venindes forældres sommerhus på Nordsjælland. Her møder hun, ved et tilfælde, den fremtrædende jurist, Victoria Melville-Henley, som hun mødte et par år forinden i London. Hun mærker at noget er i gærde, og da Victoria pludselig dør af en insulinoverdosis, beslutter Nora sig for at undersøge sagen. Det bliver en uhyggelig efterforskning, som omhandler seksuelt torturerede mindreårige drenge. Femte bind i serien om Nora Sand. Første bind i serien er Pigerne fra Englandsbåden.
Uovertruffen og et pletskud af en krimi, som både har et virkelig godt plot og som samtidig er vildt medrivende og gribende. Det er underholdning på et højt krimiplan, og er man til velfortalte og spændende historier, så skal man unde sig selv denne læseoplevelse.
Kan sammenlignes med andre danske, kvindelige krimiforfattere som Elsebeth Egholm, Sara Blædel og Gretelise Holm.