Books / fiction / digte

De utro


Description


Digte. Ekspressive digte, der kredser om transformationer, individet og døden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Oct. 2011

By

By

Poul Flou Pedersen

d. 17. Oct. 2011

For interesserede i lyrik fra fremmede egne. Aktuel og relevant stemme fra det for tiden urolige Syrien.

En i omfang ganske beskeden udgivelse: Cirka 18 sider, som indeholder syv digte. Bogen indeholder ingen oplysninger om digteren eller indholdet, og der oplyses alene, at bogen er nummer seks i den dansk-syriske udvekslings- og udgivelsesserie Poetic Corridors (Dam Cph 2011). På forlagets hjemmeside fortælles endvidere, at projektet udgøres af i alt tre syriske og tre danske digtere, som udveksler tekster og inspiration. De tre danske digtere er Caroline Albertine Minor, Kristina Stolz og Josefine Klougart. Digteren Haji har sammen med sin danske oversætter, Jesper Berg, desuden oversat Inger Christensens Sommerfugledalen til arabisk. Golan Hajis tekster er kompakte og kredser emnemæssigt om transformationer, individet og døden. Digterjeget forekommer desperat og på flugt (fra sig selv?). Den lille fine bog er illustreret med kraftfulde og ekspressive malerier af den syrisk/tyske kunstner Bahram.

Bibliotekerne er ikke forvænte med digtning fra Syrien og omegn. Fra de kanter har vi dog i 2011 fået den syrisk-kurdiske Jan Pet Khortos Helvedes fristelser.

Hajis digtsamling indgår i den dansk-syriske kulturudveksling Poetic Corridors. På dansk har vi kun få syriske stemmer tilgængelige, og på den baggrund har i hvert fald de større biblioteker en opgave at løfte.