Games / computergames

Dead island


Description


Actionspil. Actionspil med horror, zombier og kreative håndvåben! Du vågner på dit hotelværelse med gevaldige tømmermænd. Du befinder dig på det tropiske ferieparadis: Banoi. En ø med lækre feriehoteller, diskoteker, drinks ... og zombier! Menneskekød-ædende zombier selvfølgelig. Dit mål er enkelt: overlev! Gå online, og find venner at spille sammen med.

Keywords


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Nov. 2011

By

By

Finn Christiansen

d. 9. Nov. 2011

PS3, Xbox 360. Et første persons-actionspil i survival horror-genren. Spillet er ekstremt blodigt og zombie-traumatisk - dvs. kun for de unge og voksne, der kan klare mosten og finde underholdningen i genrens håbløshed! Sværhedsgraden er overkommelig for de fleste fra 15 år. Sproget er engelsk. PEGI: 18 og ikoner for vold og grimt sprog.

Spillet foregår på en fiktiv, tropisk ferie-ø, Banoi. Du vågner på dit hotelværelse med gevaldige tømmermænd og ser til din rædsel, at øen pludselig er oversvømmet med zombier. Menneskekød-ædende zombier selvfølgelig. Dit mål er enkelt: overlev! Mere baggrundshistorie behøver man ikke og det er faktisk heller ikke meget mere man får. Spillets fremdrift styres af udviklingen af sin figurs kampevner og de våben man finder og opgraderer undervejs. Man starter med at vælge en figur ud af fire typer, som har forskellige styrker og ulemper i kamp. Man optjener erfaringspoint ved at løse missioner og det går der rigtig lang tid med i starten. Det gælder om at være tålmodig de første mange timer, for man har for dårlige våben til at løse spillets hovedmissioner - dem hvor man avancerer i historien. Det sjoveste er at spille co-op, dvs. op til fire spillere sammen. Det foregår online og man grupperes automatisk med styrkemæssigt tilsvarende spillere. Det er smart! Grafisk er spillet overbevisende realistisk og dermed en klam omgang!.

"Dead rising" og "Left 4 dead" er andre populære zombiespil, men med et lidt anderledes fokus.

Et must for fans af survival horror og zombier. Særligt co-op-mode byder på fremragende underholdning.