Books / fiction / krimi

Deadline


Description


Hæsblæsende spænding, hvor en succesfuld iværksætter med fuld fart i karrieren og en del rod i privatlivet, oplever noget af det værste, en mor kan opleve. Hendes elskede teenagerdatter kidnappes, og de brutale kidnappere kræver en løsesum. Guf for dig som er til tempofyldt spænding.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Oct. 2021

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 29. Oct. 2021

Hæsblæsende spænding, hvor en succesfuld iværksætter med fuld fart i karrieren og en del rod i privatlivet, oplever noget af det værste, en mor kan opleve. Hendes elskede teenagerdatter kidnappes, og de brutale kidnappere kræver en løsesum. Guf for dig som er til tempofyldt spænding.

Da Andrea Devern stiger ud af sin åbne Mercedes, undrer hun sig først over, at der ikke som altid er tændt lys i huset. Det viser sig, at hendes teenagerdatter er kidnappet, og der nu kræves en større løsesum. Således starter hendes livs mareridt, som synes uden ende. Andrea får at vide af kidnapperen, at hun under ingen omstændigheder må kontakte politiet, og hun går derfor selv i gang med at skaffe midlerne til løsesummen. Et andet problem er, at hendes nuværende mand også på mystisk vis er forsvundet, og Andrea vælger derfor at alliere sig med sin halvkriminelle og handlekraftige eksmand. Et valg med fatale konsekvenser. Andrea vælger nu alligevel lidt sent at kontakte politiet. Kan de finde datteren inden den kyniske kidnapper vælger at slå den unge pige ihjel, som vedkommende truer med i en uhyggelig video Andrea modtager? Simon Kernick har fx også skrevet Dø alene.

Superunderholdende spænding, hvor plottet hænger effektivt sammen, og du som læser neglebidende må vende den ene side efter den anden.

Kan sammenlignes med forfattere som Harlan Corben, Lee Child og Ian Rankin.