Deadlines

De tematiske spor i Peter Laugesens bøger fra de seneste år løber sammen og bliver udsat for nye variationer i denne nye, store samling: erindringen, det tidskritiske og det skrifttematiske.Samlingens første halvdel består af et langt, strømmende forløb, hvor det kritisk / ironiske ubesværet veksler med indslag af noget afdæmpet / poetisk, mens sidste halvdel udgøres af kortere, ofterimede digte. Med sædvanlig skarphed og sarkasme hudfletter PL tiden og dens hang til 'eksotika og nostalgika', men holder samtidig gennem skriften og poesien hullet åbent for tilfældet,usikkerheden og det frugtbare anarki, hvor ordene 'frit kan falde ind gennem/ drømmens døre.' Tilbageblikket og en elegisk-vemodig tone er gennemgående i samlingens sidste digte, hvad enten detgælder om selv at nærme sig afslutningen, eller med tanke på de gamle og unge døde, (Yeats, Dylan Thomas, Dan Tureli),som forfatteren føler et slægtskab med, men altid nøgtern uden et strejf afsentimentalitet. Samlingen er endnuet smukt bevis på, at PLs poetiske univers er unikt, fordi det får tingene til at hænge sammen (højt og lavt, det trivielle og det ophøjede) uden at harmonisereeller skære skarpe kanter væk. Hans poesi er for alle, men stemmeføringen og musikaliteten er uforvekslelig hans egen.

Read the full assessment