Books / fiction / roman

Dem inde ved siden af


Description


Vi følger beboerne i 3 små rækkehuse i en mindre irsk provinsby gennem et års tid. De følges gennem tykt og tyndt, kærlighed og tab, morskab og ubehag, livets start og afslutning samt hverdagens små ting.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Apr. 2009

By

By

Beth Høst

d. 8. Apr. 2009

Denne er til alle dem, der elsker Binchy, Willet, Rebecca Shaw og lignende.

Her er en ny irsk forfatter af "dameromaner", hvor betegnelsen er brugt som brand og ikke kliché. Historien handler om 3 små rækkehuse på en villavej i en mindre irsk provinsby. Her er den enlige mor med den voksne datter, her er manden, hvor konen lige er gået, så han må have en lejer, og så er der parret, der har svigermor boende. Her krydsklippes kvikt fra kapitel til kapitel, vi følger dem i et års tid, hvor de gennemlever et helt katalog af problemer. Her er netdating, både de pinlige tilfælde og de ubehagelige fyre, her er raseriet mod konens nye kæreste, her er den stilfærdige uigengældte kærlighed, her er kræften, her er uvilje mod en svigerdatter, her er aftenkurserne som stedet at score og her er katten, der ubesværet finder hjem, da den forsmåede ægtemand i blind frustration smider den af 20 miles udenfor byen. Vi er altså igennem hele tv-seriernes udvalg af følelseseffekter, og det virker godt nok, læseren underholdes. Heldigvis er der kun 3 grupper, ellers er det lige på nippet til at koncentrationen ryger undervejs.

Sharon Owens' Belfast-trilogi er allertættest på, og jeg synes, Owens er en smule foran her, selvom hun har for mange personer at holde rede i.

Hurtigt læst, hurtigt glemt, men upåklagelig underholdning i sin genre.