Som helhed hører Mary Higgins Clarks kriminalromaner til den bedre ende af de lette whu-dun-it krimier. Men hendes produktion har været ujævn, og nærværende Den allersidste dans er ikke blandtde bedste. To veninder, Darcy og Erin, hjælper en veninde med at forberede en tv-udsendelse om kontaktannoncer. De besvarer annoncer i stribevis, og de har det vældig morsomt, indtil Erin en dagfindes myrdet. Politiet, Darcy og andre medhjælpere finder hurtigt ud af, at det drejer sig om en serie-morder, der myrdede for første gang 15 år tidligere. Darcy er fast besluttet på at findemorderen, så hun fortsætter med at møde de fremmede mænd. Forskellige mistænkte kommer og går, og morderen viser sig at være en af de sidste, som såvel Darcy som læseren ville tænke på. Heldigvisreddes hun i yderste øjeblik af broderen til morderens allerførste offer. Og sød musik opstår. Bogen er velskrevet, men såvel plot som personkarakteristik er tynd. Gådens løsning virker lidt søgt,og læseren levnesoverhovedet ingen chancer for at gætte med. Men man har det absolut underholdende undervejs.