Endnu en gang har Alice Hoffman skrevet en rigtig god og stemningsfyldt roman, som hendes faste publikum vil tage til sig. Det er en vemodig og følelsesladet historie om bristede illusioner og nyt håb. Den foregår i en lille by i Massachusetts, hvor Ethan Ford er noget af en drømmehelt, som alle holder af og ser op til. Han er flot og på 13. år lykkeligt gift med Jorie, og de har et pragteksemplar af en søn, Collie. Ethan er tømrer, frivillig brandmand og baseballtræner og er indbegrebet af venligheden selv. En dag bliver han arresteret for et femten år gammelt mord på en ung pige i en nabostat. Alle er målløse og vantro, og der bliver dannet en aktiv lokal støttekomite. Jorie går i chok, og Collie vender sig væk fra sin far. Ethan selv tilstår det bestialske mord, men forsvarer sig med, at han var et andet menneske dengang, og beder Jorie om tilgivelse. Hun opsøger den myrdede piges bror, og det møde får hende til at vælge side. Lillebyen bliver indlevende skildret, og der er plads til et par sidehandlinger - bl.a. om Jories kræftsyge veninde, som endelig møder kærligheden, og Collies jævnaldrende skolekammerat, som har så meget på samvittigheden. Forside i pastelfarver.