Bogen er udgivet af Schweitzers Bogtrykkeri i anledning af årsskiftet 1987-1988. Den består af ni noveller, som alle på nær titelnovellen tidligere har været udgivet i andre samlinger, ogsåantologier, og en del er derfor skrevet som bundne opgaver over bestemte emner. En enkelt med historisk emne virker decideret rettet mod unge, men ellers kredser de fleste om den pæne borger somplanlægger skæg og blå briller eller andet kriminelt i Bodelsens kendte (og elskede) stil. Anders Bodelsen håber i forordet, at 'bogen trods dens brogede oprindelse - eller i kraft af den? - kansende læserens tanker på nysgerrig flugt en blå time eller to', og det er netop tilfældet - efter min mening især 'i kraft af - fordi bogen er et koncentrat af den stil og dygtige pen så mangesætter pris på hos Bodelsen. Mange vil her kunne få en rar blå time i selskab med Bodelsen.