Books / fiction for children / billedbøger

Den blide kæmpe


Description


Billedbog. Alle er bange for kæmpen fra Ballyloch. Men da han redder Miranda fra at dø, bliver alle glade for ham.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. July 2003

By

By

Tove Delica

d. 29. July 2003

Forfatter og illustrator kendes fra rigtigt mange børnebøger. Her fortælles et næsten klassisk eventyr. På en ø bor en kæmpe helt alene. Han er tækkemand, meget ensom og godheden selv, men folk er bange for ham på grund af hans størrelse. En dag redder han en ung pige fra at drukne og forelsker sig. Samtidig lokker en bedrager byens folk til at kaste stjernestøv på vandet, så de kan fiske kæmpefisk. Pludselig er naturens balance ødelagt, søen dækket af et grønt slimlag, og dyrelivet i fare. Pigen Miranda overbeviser folk om, at uhyret kan redde dem. Kæmpen fletter store sivmåtter, som suger urenhederne op, og renser søen. Bogen er gennemillustreret med store smukke billeder i blød poetisk stil, der passer godt til bogens tone. Historien er dog ikke helt vellykket. De mange temaer: intolerance, grådighed og forurening, hænger ikke overbevisende sammen. Kærlighedshistorien fortælles smukt, men de andre aspekter foldes ikke helt ud. Bogen er dog flot og velmenende, og kan læses højt for børn fra 4 år.



Information and editions