Spænding, spionage og masser af sprængstof. Følg Hendersons unge agenter i krigens sidste dage. For unge på 12-16 år, der kan lide action og 2. verdenskrig.
Syvende og sidste bind i serien om "Henderson's boys" (HB). Det er sommeren 1944 i Frankrig. Den engelske spion Charles Henderson og hans efterretningsgruppe af unge piger og drenge gør dagene sure for de tyske besættelsestropper. I Beauvais kæmper de sammen med franske guerillakrigere, de såkaldte "maquisarder" mod medlemmer af det brutale politikorps kaldet "Milicen". Gruppen får senere til opgave at sænke den tyske 108. panserarme med Tiger-tanks under dens fremrykning mod Normandiet. Og endelig er gruppen med i kampene om Paris i krigens allersidste dage. Bogen slutter med et kort efterspil, hvor man kan læse om hvad der sker med personerne efter krigen.
Et barskt og vemodigt farvel til Hendersons unge helte, der har fået hård hud af krigens rædsler og brutalitet. Dramaet og den hektiske stemning fra krigens sidste dage er eminent skildret og historiens tempo er højt og fuld af action. Bogen fungerer bedst, hvis man kender hovedpersonerne fra seriens øvrige bind.
Samme action og spænding findes i seriens øvrige bind eller i forfatterens serie "Cherub", hvor første bind hedder IlddåbDet første slag. Det første slag er første bind i forfatterens nye serie om fire unge i et rockbandSamme action og spænding findes i seriens øvrige bind eller i forfatterens serie "Cherub", hvor første bind hedder Ilddåb. er første bind i forfatterens nye serie om fire unge i et rockband.