Books / fiction for children / roman

Den brudte bro


Description


16-årige Ginny bor hos sin far i en walisisk badeby. Hun føler sig anderledes med sin mørke hudfarve og sit tegnetalent. En dag opdager hun, at faren har fortiet meget for hende.

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 28. Jan. 1999

By

By

Lisbeth Thue (skole)

d. 28. Jan. 1999

Denne titel er forfatterens 5. udgivelse på dansk indenfor de sidste 3 år. I modsætning til de foregående bøger, hvor handlingen udspiller sig i en fantastisk verden, foregår Den brudte bro i en realistisk. Bogen udkommer i Gyldendals grå serie og henvender sig til skolens ældste elever (fra 8. kl.), og den vil blive slugt, som fritidslæsning, af de unge læsere. Det overordnede emne er identitet. 16-årige Ginny bor i Wales sammen med faderen. Pludselig en dag forandrer deres hverdag sig. Faderen har ikke fortalt hende sandheden om hendes fortid. Det viser sig, at Ginny har en halvbror, Robert. Hans mor ligger for døden, og tanken er, at han skal flytte ind hos Ginny og hendes far. Dette møde sker ikke helt gnidningsløst, og flere fortielser om Ginnys fortid dukker frem. Har hendes far været i fængsel? Er hendes mor ikke død? Har hun været i familiepleje? og hvem er børnenes bedsteforældre? Ginny har flere uklare erindringer fra barndommen, som pludselig falder på plads, og de to søskende prøver sammen at få rede på deres barndom og identitet. Af P.P. er tidligere udkommet Det gyldne kompas, 1996 Skyggernes kniv, 1997, Eventyret om Lila og de tre gaver,1998 og Det fortryllede urværk ligeledes i 1998.


The libraries' assessment

d. 28. Jan. 1999

By

By

Birgit Hald

d. 28. Jan. 1999

Med Den brudte bro har Philip Pullman begået endnu en velskrevet og spændende ungdomsroman. Tematisk passer den udmærket til de tidligere "grå", da den i høj grad handler om identitet og om at finde såvel sine rødder som ud af, hvad man vil med sit liv. Romanen kan læses fra 13 år og er skrevet i et udmærket og varieret sprog med en snert af humor og megen dialog. Handlingen foregår i en badeby i Wales, hvor 16-årige Ginny føler sig noget anderledes med sit tegnetalent og sin mørke hudfarve. Synsvinklen er hele tiden Ginnys, og læseren får en fin og overbevisende psykologisk beskrivelse af de problemer, hun får, da faren pludselig fortæller, at hun har en jævnaldrende bror, der skal bo hos dem, efter hans mors død. Brorens eksistens er absolut ikke det eneste, faren har holdt hemmeligt for hende. Hun har altid troet, at hendes haitianske kunstmalermor døde kort efter hendes fødsel, men også på dette punkt får Ginny sig noget af en overraskelse under efterforskningen af sin familiemæssige baggrund. Hun kommer i kontakt med mange venner, familimedlemmer m.m. undervejs, og alle er karakteriseret, så man tror på dem. Til sidst får Ginny en forklaring fra faren og kan mere moden og selvbevidst se lysere på fremtiden.


Politiken

d. 18. Apr. 1999

By

By

Dorte Hygum Sørensen

d. 18. Apr. 1999


Jyllands-posten

d. 17. Apr. 1999

By

By

Marianne Gade

d. 17. Apr. 1999


Aktuelt

d. 23. Feb. 1999

By

By

Steffen Larsen

d. 23. Feb. 1999



Information and editions