Forf. er arkitekt og bogtilrettelægger og har flere udgivelser bag sig. I denne bog har han sat sig for at undersøge om den enkelhed, dansk moderne arkitektur er så berømmet for, kan sporestilbage i historien, og hvilke rødder den så evt. måtte have. Med dette udgangspunkt har forf. udarbejdet en ikke helt almindelig arkitekturhistorie, som i vid udstrækning inddrager påvirkningerfra den politiske Danmarkshistorie og fra filosofi, kunst- og litteraturhistorien. Han beskriver disse elementer som forudsætninger for skabelsen af den arkitektoniske enkelhed, som spores tilbagetil midten af 1600-tallet med opførelsen af Nyboder, og hvis linjer trækkes helt frem til det seneste 10 års arkitektur. Det bliver i høj grad en slags kultur- eller idehistorie med arkitekturensom det centrale omdrejningspunkt - og vel at mærke den del af den danske arkitektur som kan illustrere forfatterens tese om enkelheden. Bogen er overskueligt og kronologisk disponeret i forh. viskorte kapitler ogskrevet i et klart og letforståeligt sprog, der blander faktaoplysninger med beskrivende afsnit og biografisk stof. Ill. med sort / hvide fotos og tegninger. En bog med appel tilden alment historie- og kunstinteresserede læser.