Music / jazz

Den danske sang -


Reviews (5)


Gaffa [online]

d. 9. Mar. 2020

By

By

Ivan Rod

d. 9. Mar. 2020

"Den danske sang, Hendersons 12. soloalbum - det første som helt og holdent er på dansk. Og herpå tager Henderson livtag med mere eller mindre kendte, danske sange ... Udtrykket, helt generelt, er som akustisk vokaljazzpop. Flere af sangene er helt enkle, til tider sakrale, altid lyriske. Andre har beats og byder på kor og/eller strygerarrangementer ... Henderson befæster med Den danske sang sin position som en af disse årtiers største danske (jazz)sangerinder".


Kristeligt dagblad

d. 8. Apr. 2020

By

By

Andreo Michaelo Mielczarek

d. 8. Apr. 2020

""Tit er jeg glad" kommer med delikat elektronik blandet i klavertonerne. Men ofte er arrangementerne uopfindsomme. Trille-sangen "Hej søster" stråler bedst og giver lyst til at genhøre Hendersons hovedværk "Cinemataztic". Sidste år hyldede hun de store danske musikkvinder i kabareten "Divaer i glas". Denne markering giver desværre ikke noget klart billede af, hvad Henderson vil med de danske sange".


Berlingske tidende

d. 31. July 2020

By

By

Kjeld Frandsen

d. 31. July 2020

"Sangerinden Caroline Henderson er ude med sit første dansksprogede soloalbum, og det er jo interessant. Og rigtigt interessant er det, at såvel idé som produktion ligger, før der var noget, der hed corona og deraf følgende renæssance for den danske sangskat. Caroline Henderson lægger ud med en livsfilosofisk sang, »Rejsen«, hvor hendes fine ord matcher perfekt til den smukkest tænkelige svanesang fra mesteren Bent Fabricius-Bjerre ... Også hos Sebastian, Trille, Kai Normann Andersen, Carl Nielsen og Benny Andersen er der hentet gode ord og toner, og så kan man glæde sig over en superflot produktion med fornemme arrangementer og fremragende akkompagnement ved pianisten Nikolaj Hess".


Politiken

d. 1. Mar. 2020

By

By

Kim Skotte

d. 1. Mar. 2020

"For første gang udgiver Caroline Henderson en dansk[sproget] soloplade, der er så dansk og smørbar som en pakke lurmærket smør ... 'Den danske sang' vil kunne udgøre fundamentet under mangt en behagelig dansk kulturaften ude omkring på spillestederne, men der mangler noget kant. Nogle sangvalg til at stryge smagsløgene en anelse mod hårene. Det kan man konstatere ved at høre, hvor meget Henderson får ud af albummets mest overraskende valg. En strålende småelektronisk og på samme tid drilsk og følsom fortolkning af Trilles "Hej søster" har mere energi, vitaminer og musikalsk coolness end resten af albummet tilsammen ... Caroline Henderson synger varieret, flot og følsomt. Hun har virkelig sans for ældre sager som Karen Jönsson og Børge Müllers "I aften", og sjovt er det at høre hende flirte med Povl Dissings ru fraseringer på "Længsel efter Sverige" holdt folkeblødt i hånden af Daniels Francks nordiske basgang. Men den frækhed og nysgerrighed forsvinder under en kulturhuslig fernis".


Jyllands-posten

d. 10. Mar. 2020

By

By

Anders Houmøller Thomsen

d. 10. Mar. 2020

"efter et kvart århundrede som solist udgiver Caroline Henderson nu et helt album på dansk ... et album, der både mangler originale bud på de danske klassikere, og en sangerinde, der kan forløse dem med tilstrækkelig vokal ekspertise".