En februaraften i 1945 flygter Irene og hendes højgravide lillesøster, Eva, fra deres hjem i Elbing og sætter kursen mod Danmark, hvor et nyt liv i en flygtningelejr venter. For læsere af historiske romaner og krigsfortællinger.
Efter 2. verdenskrig endte mere end 250.000 tyske flygtninge i danske flygtningelejre. Denne roman følger de to søstre, Irene og Eva, på deres rejse gennem et smuldrende Nazityskland, hvor russiske soldater voldtager og plyndrer, og hvor risikoen for at fryse ihjel eller dø af sult er allestedsnærværende. Selvom de to søstre mirakuløst når ombord på et flygtningeskib mod Danmark, er prøvelserne ikke forbi - skibene trues konstant af ubåde nedefra og af bombefly oppefra. Parallelt med de to søstres fortælling følger romanen en dansk familie, der hjemvendt fra en charterferie i Grækenland stadig kæmper med de spor, en nutidig flygtningestrøm har sat i dem.
En oplysende og tankevækkende, men også barsk og trist fortælling om to humanitære kriser, der væves sammen gennem den danske families interesse for 2. verdenskrigs flygtninge.
<t>48857876 Under samme måne : roman<t> fortæller også om tyske flygtninge i Danmark, men har en lettere tone.