Books / nonfiction / opskrifter

Den dovne kok : du kan nå det hele - på den halve tid!


Description


Opskrifter på hverdags- og gæstemad, der er hurtig at lave.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Jan. 2009

By

By

Kirsten Katholm

d. 26. Jan. 2009

Kogebog for småbørnsfamilier og alle andre, der gerne vil lave hurtig, enkel og sund mad.

Forfatternes mål med bogens opskrifter på hverdags- og gæstemad er, at de skal være hurtigere at lave end at hente en pizza. Bogen er inddelt efter de forskellige retter, først med supper, dernæst tapas, pasta og pizza, salater, fisk og skaldyr, kød og fjerkræ, tilbehør, ost og søde sager og til slut brød og kager. Der er medtaget traditionelle danske opskrifter og andre som er inspireret af Asiens eller middelhavsområdets køkken. Det vigtigste er, at den dovne kok også er en klog kok, der prioriterer sin tid rigtig på de nødvendige opgaver, hvilket betyder, at det er i orden at købe færdiglavede produkter og tilbehør af god kvalitet. Forfatterne håber til gengæld, at livet og madlavningen i køkkenet vil blive lettere og gladere og gæsterne flere.

Denne kogebog kan sammenlignes med de mange nyere kogebøger og er med sit formål meget aktuel for de stadig mere travle småbørnsforældre. Forfatterne har sammen udgivet flere kogebøger bl.a. Solskin & sommermad, 2004 og Vintermad der varmer, 2005.

Lettilgængelige og meget anvendelige opskrifter som kan inspirere til at få lavet lidt sjovere og mere spændende mad. Når den så oven i købet kræver mindre tid at tilberede og også er sund, vil bogen vække interesse hos mange.