Prins Valde er trist til mode, så derfor drager han ud i verden for at søge lykken. Han kommer til landet med de 7 smukke (men ondskabsfulde) prinsesser. I den fortryllede skov finder han ethjertetræ - plukker forsigtigt 7 små hjerter, som desværre bliver smittet med 7 røveres ondskab, inden prinsesserne får dem, så de gør kun ondt værre. 7 nye hjertefrugter må skaffes, og daprinsesserne får dem, bliver de straks søde og artige, og så gifter Valde sig med den yngste, og alt er fryd og halleluja. Gad vide, om al den bearbejdning, nydigtning og genudgivelse af gamleeventyr, som tiden er så rig på, egentlig er en god ide? Jeg synes, det er som om dramatikken og den barske stil, som er en væsentlig del af de gamle fortællinger, forsvinder ved bearbejdningen, ogtilbage bliver kun lidt tam og vattet hyggenygge, som ikke rigtig siger noget. Fortællingen her er netop pæn og rar og venlig og - ja, så ikke mere.
