Bogen er en hyldest til Frankrig og det gode brød, men der er også opskrifter på en lang række franske klassiske middagsretter og desserter. Både for frankofile og bageentusiaster.
Bogen giver en meget grundig introduktion til bagningens hemmeligheder og værdien af gode råvarer. Boudet er en franskmand, der har slået sig ned i Stockholm som kvalitetsbager. Der er en række beskrivelser af forfatterens baggrund og hans forhold til Sverige. Naturligvis er der masser af opskrifter på både bagværk og klassiske franske middagsretter.
Dette er ikke bare endnu en bagebog, men nærmere selve Bogen, der med stor entusiasme videreformidler kærligheden til det gode håndværk. Det hele er illustreret af flotte fotos og naivistiske malerier.
En dansk pendant er fx Claus Meyers Bagebog, der dog har den nordiske og ikke franske vinkel.