Den gode amerikaner

De første ord, der falder mig ind ved læsningen er fascinerende, sær, skræmmende og ikke helt let at få styr på. Hans Schmidt Petersen fik BogForums debutantpris i 1993, siden da har der været stille om ham i Danmark. Men ikke i Tyskland, hvor han har fået udgivet 3 roste kriminalromaner. Det starter godt, på en genial måde får vi præsenteret romanens hovedpersoner, alle sammen nogle der bor i nærheden af Rosenørns Allé. Der er den arbejdsløse Sofus, som drikker billig kartonrødvin og som hver morgen og aften betragter genboen Klara, når hun står op og går i seng. Der er den gode amerikaner, Louis, som har en forretning, der er Turgut, som har en kiosk, der er den bulede, som er blevet misbrugt af sin mor, og nogle medlemmer af en nyreligiøs sekt. Den gode amerikaner starter som en kriminalroman, nogle drenge leger i Landbohøjskolens have, og pludselig forsvinder den ene. Hans 2 kammerater fortæller, at de har set et stort hvidt lys og en stor sanktbernhardshund. Endnu en person bliver introduceret: kriminalkommissæren. Er det mord eller er drengen bare forsvundet? Alle disse menneskers fortællinger bliver vævet ind hinanden, og efterhånden opstår billeder af ulykkelige og ensomme personer. Hans Schmidt Petersens sprog er meget intenst, der er mange ansatser til gode historier, men for mig bliver der for mange ubesvarede spørgsmål til, at romanen virkelig fænger.

Read the full assessment

Uskyldig leg i tusmørket omkring Landbohøjskolen, bålafbrænding i gaderne, religiøs fanatisme og dagligliv rystes sammen i denne forrygende anderledes og sært foruroligende roman. Handlingen sparkes i...

Read review